Endnu en dårlig optakt til et løb. Denne gang et dødsfald. Ola Næs, vores norske ven gik bort ugen før løbet, så det ændrede naturligvis den sidste forberedelse.
Jette og jeg tog derfor til bisættelsen i Norge. Afsted onsdag eftermiddag og tilbage i Danmark lørdag middag.
Herefter hurtig pakning af bil og afsted mod Odense Kongrescenter, hvor starten gik til 193 km distansen. Jeg blev sat af på p-pladsen kl. 14.15 og Jens Peter, Mona og Jette fortsatte mod Fy og Bi i Valby.
Udlevering af startnummer og klargøring af cykel var hurtigt overstået – og så stod jeg klar til start kl. 14.45. Som sædvanlig holdt Veggerby tale og fik os sendt afsted til tiden.
Turen ned mod Nyborg og broen er der ikke så meget at skrive om. Egentlig var det bare at finde nogle folk at køre med, og det var ikke noget problem. Der blev ikke kørt voldsomt stærkt, så jeg nåede broen lige efter åbningen kl. 16 – tror det var kl. 16.02.
Turen over bæltet var højdepunktet, og folk gik i “race mode”. Jeg holdt mig dog til den samme gruppe hele vejen over broen. Dels var det et fint tempo – og helt i tråd med, at passe så meget på mig selv som muligt. Dels var der også en side modvind, som hurtig kunne trække søm ud.
Et par gange blev vi “irettesat” af Race Marchals, fordi vi fyldte for meget – men ellers blev det en meget fin tur over broen.
Efter betalingsanlægget blev vi gelejdet ind mod Korsør og det første depot., som var efter ca. 60 km.
Lige ankommet vendte jeg mig om – og Jonas stod lige bag ved mig. Det var jo som at finde en nål i en høstak. Han var startet i Århus tidligt om morgenen, og have haft en god og lang tur ned gennem Jylland og over Fyn.
Vi fik kort vendt situationen – før han stak afsted igen. Jeg brugte lidt mere tid – før der var afgang mod depotet i Tybjerg 60 km længere fremme.
Efter Korsør kom vi til et terræn, som på kortet ser flat ud, men som i virkeligheden er meget op og ned – godt nok små bakker, men de kom hele tiden, som perler på en snor.
Jeg fandt hurtigt en ny gruppe, som viste sig at være folk, som var startet i Århus. Det var rigtig fint, for de var trætte – så de var til at “tale med”.
Efterhånden kom der flere folk til gruppen, og det var ikke godt. Der udbrød anarki, blev kørt “stop and go” – og før Tybjerg var jeg tømt for kræfter.
Her blev jeg sat fra gruppen. Heldigvis var der kun få kilometer til depotet i Tybjerg, så jeg mønstrede de sidste kræfter. Langs vejen var der folkefest, så alle de mange gode tilråb gav også energi.
Depot Tybjerg var det bedste depot. Her blev jeg et godt stykke tid. Jeg fik tanket godt på med energi og væske – og nød den gode stemning. De fleste andre gjorde det samme. Jeg havde udset mig en gruppe at fortsætte med, men ventede forgæves på, at de ville afsted, så jeg blev nødt til at komme videre alene.
Der var 40 kilometer til næste depot i Havdrup og 80 kilometer til mål. Jeg håbede, at der kom grupper op som jeg kunne hægte mig på. Men der skete ingenting. Faktisk det stik modsatte. De folk, som jeg hentede kunne ikke hænge på mig, så det var bare mig selv de næste 20 km. Og det var blevet mørkt. Så endelig 20 km før Havdrup fandt jeg mig pludselig i en stor gruppe, og så gik det endelig fremad.
Der er noget facinerende over, at være i en gruppe, i totalt mørke, og bare fokusere på at følge med og holde øje med den lange række af røde baglys – det er specielt.
Før jeg fik set mig om var vi på depotet i Havdrup. Jeg fik tanket depoterne op – blandt andet æbleskiver med syltetøj kan noget – og var egentlig fortrøstningsfuld omkring de sidste 40 km. Igen ventede jeg på, at en gruppe tog afsted, men igen blev jeg skuffet. Så afsted alene igen.
Men der gik ikke lang tid inden en ny gruppe (fra Århus) samlede mig op. Jeg hægtede mig på og fandt hurtigt ind i den nye rytme. De ville til Valby i en fart, så det var med at finde de sidste kræfter. Det gik rigtig fint – lige ind til jeg fik en “fiber” i min ene balle ca. 10 km før mål.
Det var lidt øv, så de sidste kilometer ind mod mål var i sneglefart. Men i mål, det kom jeg. Medaljen blev hængt om halsen, og mad og drikke blev indtaget. Der var stemning og fest. Folk var trætte, men prøvelsen var ovre.
Efter en lille 1/2 time i målområdet satte jeg mod Fy og Bi. Her var jeg omkring kl. 23.00 – og blev modtaget på værelset af ServiceTeamet og Jonas. Han var kommet i mål noget tidligere – og havde haft tur over Sjælland UDEN at gå i depot. Respekt.
Der blev fortæret norsk “turmat”, fortalt røverhistorier og drukket lidt øl og rødvin – inden jeg efter et hurtigt bad bogstaveligt talt slog hovedet på skråvæggen – og faldt i søvn. En begivenhedsrig dag på løypen var ovre.
Søndag morgen kl. 08.00 blev der indtaget morgenmad – godt med kaffe og normal mad for at neutralisere gårsdagens frygtelige madindtag. Det var godt.
Bilen blev pakket og kursen sat mod Jylland omkring kl. 10.00. Lige over middag ramte vi Tørring efter en god retur tur med en masse god snak.
En kort opfølgning. Sammenlignet med sidste tur i 2021 tog det lidt længere tid – men det skyldtes min problemer det sidste stykke ind mod mål. Så alt i alt en god oplevelse – og en cadeau til Veggerby for et flot arrangement.